Et kærligt brev

Til Bernadino Schwimmeltrik

Kære Bjarke

Hvordan kan du finde på så flot et forfatternavn. Det morede mig ligesom også selve fortællingen har gjort. Jeg kunne aldrig have skrevet bogen. Selvfølgelig kan jeg kende personerne som ØffliBøffli og vennerne stifter bekendtskab med, men jeg kunne ikke selv have skrevet sådan om dem. Jeg er spændt på, hvor vennerne skal hen i den næste bog. Til Amerika med Columbus?

Dernæst er jeg imponeret over, at du kan skrive bogen på svensk. Du har ganske vist boet i Sverige i mange år, men alligevel. Jeg kan sagtens læse bogen uden at bruge ordbog, og når jeg alligevel søgte hjælp i min ordbog, stod der udtryk/ord, jeg ledte efter. Ordbogen er nok gammel (1923).

Jeg er spændt på, om der er mere, du vil lade ØffliBøffli og vennerne opleve, eller om du finder på helt nye eventyr.

Mange hilsner og tak

Fra din gamle dansklærer

Inger Margrete Andersen

Hvordan vil du oversætte ”halvvuxna”? Jeg vil tro, du har skrevet bogen for ”børn og barnslige sjæle.”