Jeg sidder her og mindes min tid som avisdreng for Berlingske Tidende. Hver lørdag og søndag cyklede jeg trofast gennem gaderne, med aviserne stuvet i tasken og BT balanceret ovenpå. Kilometer efter kilometer, i regn og sol, blev til en rutine – og snart mere end det. Det gik nemlig så godt, at jeg i 1963 blev kåret som Danmarks bedste avisdreng. En titel jeg bar med stolthed, og som blev belønnet med noget helt særligt: en splitterny Philips transistorradio.
Meget vand er løbet under broen siden dengang. Samme år som jeg blev Danmarks bedste avisdreng og fik min elskede Philips transistorradio – 1963 – begyndte en ny fase i mit liv. Som 15-årig var det tid til at stå på egne ben. Jeg tog på sømandsskole i Sønderborg, og kort efter fik jeg hyre på flere skibe. Livet til søs lærte mig disciplin, udholdenhed og gav mig et blik ud mod verden.
Efter nogle år som aspirant hos Danske ØK skiftede jeg kurs – bogstaveligt talt – og gik i land. Jeg uddannede mig til ingeniør og flyttede til Sverige, hvor jeg har boet i 52 år og blev svensk statsborger. Et nyt kapitel, men med rødderne stadig dybt forankret i Danmark.
Og selvom jeg aldrig havde ambitioner om at blive forfatter, har pensionistlivet åbnet nye døre. Jeg har skrevet tre bøger i Changren fantasy-genren for børn og unge – historier fyldt med fantasi, mod og magi. Det er en glæde at kunne dele noget med den næste generation, og måske inspirere dem, ligesom jeg selv blev inspireret dengang jeg cyklede med aviser i morgengryet.
Det har været en ny og uventet glæde at dele historier med den næste generation.